Denne siden er korrekturlest
Hvorhelst du forbrænder i lysets haller,
i elskov hos kvinder, blandt vaarhvide buske —
Stenen, som samtidig falder, falder
i ødets mulm, skal du huske — — —
— — — — — — —
* * *
Og billedet brast, og jeg sænkedes ned,
ned paa min seng — jeg vaagnet i sved;
i bølger af iskold stjernedugg
hamret mit hjerte, hug i hug —
Men drømmen forblev i mit hjertes nat;
fra ungdom til moden alder
søgte mit sind forgjæves at gribe
den sten, som bestandig falder —
— — — — — — — —
