Denne siden er korrekturlest
Et Eden af rimkolde morgenskove
straaler sig af i fjernenes blaanen.
— — Kun livsens træ, kun rognen Rø,
som ikke vil dø,
gjør evig sommer sammen med maanen.
Slig ruller maanen i himmelbunden
i flammer af dag, mens rognens roser
synker som mørkerøde solglød mod grunden
gjennem den skjære
skogs myriader af stjernehære.
