Denne siden er godkjent
En underlig vemod slog ud i
min elskedes deilige træk;
hun sad ved mit knæ og hvilte,
men vendte sit ansigt væk;
der løb gjennem øienbrynet
et skjælvende, sjeldent gys,
og skinnende dybt i synet
stod fjerne og skuende lys!
Og hele min glæde forstummet,
som fyldte mig, hed og stor;
saa isned det til i rummet,
— og saa blev der haarde ord.
Da bøied hun sig tilbage,
saa paa mig blek og smilte; —
tankefuld atter hun lagde
kinden tilro og hvilte.
