Denne siden er godkjent
ind mod det varmeste,
ind mod Gud —
Lyset!
Sfærer svinger, bølger bæver,
— der, hvor den ene er,
var den anden, —
livceller svæver,
synker mod mørke, hæver sig mod lys
livceller svæver,
hæver sig,
synker.
Ja, nætterne var lange og lyse.
Der var saameget at tale om,
der var saameget vakkert til —
solglød, vi længedes mod,
kvinder, vi vilde ofre vort blod.
Nætterne var saa lange og lyse!
Men hav og tid skilte os,
og Vestens nætter er mørke.
