156 ’I’HOMSØ AMT. maatte kornagrene over det hele amt skjæres grønne. I 1889 blev derimod kornet overalt fuldmodent. Følgen var, at man i l875 havde mangel paa sædekorn og mindre interesse for ager- bruget, medens det modsatte var tilfældet i 1890, og dette havde atter ganske naturligen til følge, at udsæden i 1875 blev mindre og i 1890 større, end den under andre forholde vilde være bleven. De tal, som statistiken opgiver for mængden af det udsaaede korn i de tre aar 1865, 1875 og 189O, nemlig henholdsvis 6200, 4 754 og 5 179 hl., er derfor intet sandt udtryk for agerbrugetS udvikling. Det heder overalt i amtet, at siden kornet blev saa billigt, og siden interessen er vakt for fædriften, er kornavlen aftaget, hvad der ogsaa gjælder aarene efter 1890; i det hele tør det vel derfor siges, at kornavlen i amtet er bleven mindre, ial- fald staar den ikke i forhold til befolkningens vækst. Naar korn- avlen ikke har aftaget end yderligere, saa har dette sin grund i, at man mange steder driver meget efter den gamle avlsskik, fra den tid da korn stod i høi pris, og fragten paa korn og poteter, paa grund af lidet udviklet komn1unikationsvæsen, var høi. Med billige korn— og me1priser og lav fragt burde kornavl i amtet indskrænkes til kun at drives paa de aarvisse gaarde. Man fortsætter ogsaa i Maalselven endnu med korndyrkning, selv om erfaring har vist, at man ikke kan paaregne at erholde fuldt modent korn oftere end gjennemsnitlig hvert tredje aar. Aarsagen hertil er for en del den, at de fleste rydningsmænd kommer fra saadanne egne sydpaa, navnlig Østerdalen og Gud- brandsdalen, hvor ogsaa korn dyrkes under lignende ugunstige omstændigheder. Man ved, at fædriften her er den vigtigste næringsvei, skuffelsen ved en uheldig kornhøst er ikke saa stor. Man lader det konm1e an paa tilfældet; modnes kornet, saa er det saa meget bedre, og ialfald tør man dog i regelen paaregne at det udvikles saavidt, at man kan have nogen nytte deraf. I Kvænangen, Kar1sø og Helge herreder dyrkes ikke korn, og korndyrkningen i Nordreisen, Tromsøsundet, Berg og Hil1esø er for intet at regne, da ndsæden i ingen af disse herreder er mere end 4 til 23 hl. Den største udsæd har Ibbestad, 953 hl.. og Trondenes, 808 hl.; ingen af de andre herreder har en udsæd saa stor Som 500 hl. Det er fornemmelig i Senjen sorenskriveri, at kornet dyrkes, i Tromsø sore11skriveri er kornavlen ubetydelig, og synes efter Petter Dass i ældre tid slet ikke at have fundet Sted: I T1’O1l1S(3Il har ingen Mand Plog eller Harv: Dem levnes ei Sand eller Ager til Arv, Man Jorden i I—’urer ei velter. I Dybet herunder de søger Sit Brød, Og naar det mislinger, da lider de Nød, Og megen stor Armod fo1—s1nelter.
