orme H1mB.En. 213 (mindst 15, men sandsynligvis flere), Dr-ivstuen og Dronningdalen samt et eller flere uden sikker stedsangivelse. Opdals (Vangs) kirke er en korskirke af tømmer, opført 1654 med 825 siddepladse Det gamle navn var Vangs kirkja i Uppdali, og den var dediceret til St. J etmund. Lønset kapel er ottekantet, af tømmer, opført 1863. Et kapel blev opført paa Levnet i Opdal efter reskr. af 8de juni 177O, færdigt 1774. I reskriptet anføres, at der f ø r har staaet kapel paa gaarden, og at 0pdal tidligere har havt 3 kir ker og 2 kapeller, vel efter opgaver at de bønder, som havde søgt om kapellete oprettelse. I Vindalen i 0pdal skal have staaet et kapel, der siges vest for elven. ’ Paa Stavaaen paa Opdalsskogen fandtes endnu 1707 grundvold efter en rund kirke. I muren saaes 1707 penge, indstukne af syge, som søgte did for at finde helbredelse. En kirke skal have staaet paa Aalbu i Opdal (gammel form ölabú). Hovedkirkens vaabenhus paa vestre side er fra Aalbu kirke. Kirken er ikke nævnt i reformatsen. Paa De i 0pdal lod Haakon Haakonssøn opføre blandt andre bygninger et kapel. Schøning nævner en kirke her efter trad.itionen. Herredet har nogle l e g a t e r. Peter og Fredrikke Holtermanns legater. Statuter er udarbeidet i 1883. Det ene Iegat er for værdige husarme med kapital kr. 4021.v4. det andet for Opdals vel med kr. 5077.18. Renten anvendes til fremme af aandelig og timelig velfærd i 0pdal, hvert 5te aar, medens den i de øvrige aar tillægges kapitalen, indtil denne er vokset til 1000O0 kr., fra hvilken tid renterne hvert aar anvendes paa anførte maade, efter at saa meget l deraf, som findes passende, er tillagt det første legat, indtil dettes kapital har naaet ]OOO0 kr. Engebret Halvorsens og hustru Ingeborg Olsdatters legat, skjænket ved testamente af 27de januar 1799, 300 rd1r., hvoraf renten aarlig uddeles til sognets f attige. Helene Aas’s legat, stort 3000 spd. Hove dveien fra Kristiania til Trondhjem gjennem Gud- brandsdalen og hovedvei fra 0pdal til Sundalen gaar gjennem herredet og er tidligere omtalt (I., pag. 216). Af rodelagte bygd eveie er der kun en. nemlig veien fra Kristiania-Trondhjemsveien ved gaarden Mjøhaug over Aalmen til gaarden Rauheim ved veien til Sundalen. Veien er ca. 3 m. bred med grusdække. Længden er ca. 4 km. Der er mange kjørbare gaards— og sæterveie. Sæter- veiene kan ofte kjøres med kjærre.
