262 NORDLANDS AMT. stene, der giver denne egn et goldt udseende, og her er ikke nogen vegetation og meget vanskelig farbart. I den søndre del mellem Susenelv og Tiplingvasdraget ligger SusenjJjeld med sine udløbere og med længderetning fra øst til vest. Lange Susenelv er de nederste skraaninger græsklædte med birkeskog og naaleskog. Fjeldtoppe i denne egn er: S-usenj)eldenden, 875 m., Doktel- nasen, 1 161 m., Susenj)eld, trigonometrisk punkt, 1208 m., Kraakfleldet, 1 138 m., F)eldvaaktinden, 981 m. Simskarjffeldet paa grændsen mod Vefsen naar 1443 m., og dets bræer ligger i høider mellem 1000 og 140O m. I grændsen mod Vefsen herred ligger: Børgefleldets toppe, Løipskartind (Golvert‘ind), trigonometrisk punkt, 1660 m., Løipskar- jjeld, l318 m., Samlskarj)“eld, 1303 m., Storklumpen, 1333 m., L-illeklubben, 1125 m., Sommerjjeld, I 226 m.,’ Skindjjeldets toppe, l318 m., 1330 m., l325 m. og 1096 m.; Skindfjeldets østligste top, Kvalpskartind, trigonometrisk punkt, ligger 1337 m. o. h. Her er i denne egn talrige større og mindre elvedrag og flere vande og tjern, som har afløb enten til Susenelv og Vefsen- elven eller til Tiplingvasdraget. Forskjellige botner og gjel gaar op imellem fjeldene og danner ofte sammen med botnerne, som gaar op fra Tiplingdalen, gjennemgaaende skar, hvor væggen mellem botnerne er forsvundet. Strækningen mellem Unkerdalen og Unkervatn i nord og Susendalen og Harvasdalen i syd naar mod øst rigsgrændsen, mod vest ligger Vefsenelvens dal eller Susen- elvens dal. Fjeldene har sin længderetning fra rigsgrændsen i nordvestlig retning til Susenelven. Vande og vasdrag gaar i samme retning, men de i hovedvasdraget faldende større og mindre aaer og bække har andre retninger. Denne strækning optages for en væsentlig del af Nesfieldene (Njunne-vare). De største høider ligger i den østre del: Ritteri- jÍjel(l, 96O m., Vestre Tverklubben, 1 181 m., østre Tuerklubben, 1237 m., Roé[jeld, trigonometrisk punkt, 1338 m., Fiskløsjjeld, 13l2 m., ()llekkje“[jeld, 1107 m., AmiV;fjeld, 886 m., Valken, 1025 m., Krokjjeldet, 1146 m., Ørjedalsj)“eld, l185 m. I den vestre del naar det trigonometriske punkt 1S’omm-e1îf)eld- ti)2d op til 843 m. o. h., ReinkaMeld 953 m., Midtflel(l 992 m., Storvardhøgda 863 m., og Sle0“)eld 844 m. og 864 m. “ Skraaningerne langs Unkervasdraget, Susenelven og Harvas- bækken har græs, birkeskog og naaleskog. 1 de vestlige lavere dele er der birkeskog og birkekrat og flere steder myrlænde. Nogle sidedale kommer ned i Susendalen fra øst, nemlig Pantdalen og Ø)jedalen. Nogle dale sænker sig mod øst, og deres elve har afløb til
