HISTORIE. 969 sognekald, hvorhos han var missionskasserer. 1811 søgte han om at faa løn i penge istedetfor sognekaldet. Han fik da en gage af 3700 rdlr. af det nordlandske kirke- og skolefond og fik kjøbe gaarden Belsvaag for 120 rdlr. Han døde paa Belsvaag 1828. 1830 blev gagen for biskopen reguleret, og Tromsø blev senere biskoper-nes bopæl. Peder Christian Hersleb Kjers(“hou;, født paa Rødø 29de juli 1786, blev biskop i 183O. 1848 blev han biskop i Bergen. 1857 tog han afsked og døde i Bergen 1866. ])aniel Bremer Juell, født 1ste januar 1808 i Seljord, blev som sogneprest til Porsgrund udnævnt til biskop i l849; han døde 1855. Knud Gislesen, født 29de december l8Ol i Hjartdal, blev i 1855 sognepræst til Gjerpen, men samme aar udnævntes han til biskop. Han døde 186O. Carl Peter Parelius Essendrop var født 6te juni l818 i Kri- stiania, vari 1859 forflyttet som Sogneprest til Melhus, men blev i 1860 konstitueret biskop; 1861 blev han udnævnt til biskop og forflyttedes i 1867 til stiftsprovst i Kristiania; senere blev han statsraad og biskop i Kristiania og døde 1893. Fredrik Waldemar Hvoslej; født 17de mars 1825 i Kristiania, blev 20de november 1851 sognepræst til Kautokeino, hvor han snart udførte “ sine kirkelige forretninger i det finske sprog. I november l852 blev han banket af de vakte finner (se Finmar- kens amts beskrivelse bind II, pag. 351) og udnævntes 1868 til biskop. 1876 blev han sogneprest til Lier, og 1881 biskop til Bergen, hvor han tog afsked 1897. . Jacob Sverdrup ‘S’mitt, født 6te januar 1835 i Land, blev biskop i Tromsø i 1876 og i 1885 forflyttet til Kristiansands bispestol. Han døde i 1889. Johannes Nilssen Skaar, født paa gaarden Skaar i Vikør 15de november 1828, blev 1872 sognepræst til Gjerpen og l885 biskop i Tromsø stift, august 1892 forflyttet til Trondhjems bispestol. Han agiterede mod finnernes undervisning i norsk, udsendte hyrdebrev i det finske sprog, stiftede en finnemission og kaldte sig finnernes biskop. Peter Wilhelm Kreydahl BøCkman, født 6te august l851 i Haaland, blev biskop i 1893. Flere bekjendte geistlige er nordlændinger. Olav Engelbrekfssøn, Norges sidste erkebiskop, var antagelig nordlænding, tilhørende en i slutningen af det 15de aarhundrede i Nordland bosat familie. Den første evangeliske biskop i Trondhjem, mag. Thorbjørn ()lafssøn Bratt, var den eneste nordmand, der under studiet ved Wittenbergs universitet boede som kostgjænger i Luthers hus. Man antager, at han var født nordlænding, idet tilnavnet «Ande-
