SKOG OG MYRER. 709 til udgangen af april eller helt ud i mai. Ligesaa- gjorde de i Petter Dass’s tid. Paa middelste Gulv er Fyr-Steden opsat, - Hvor uden Afladelse Dagen og Nat De hngne Gran-Stumper mon brænde Der ligger da Sønnen ved Faderens Fod Og Dotteren ringvis mod Moderen snod, Og Søster ved Broderens Ende; Men holdtes ei Ilden saa idelig ved, Hvor skulde de Kuldens Ulidelighed Og Vinterens Pust overvinde? Meget brændsel gik med paa en vinter, thi alene i øvre del af Susendal, fra Haugen og opover, var indtil 2O saadanne «vinterleger». For at gjøre furutræerne bedre skikkede til brændsel, foretages «syring», afbarkning af stammen i en nogle tommer bred ring i brysthøide. Denne «syring», hvis hensigt var at tørke skogen paa roden, blev almindelig benyttet. Naar det blev et stykke vei efter brændsel, flyttedes kaaten længere ind i skogen. En kaate kunde saaledes skifte plads 5-6 gange i kort tid. Hvor stor tilvæksten er aarlig for hver km.2 skog eller pr. tiar i Nordland, er ikke let at angive, thi for det første er be- standen ujevn, og tilvæksten er i samme skog ogsaa ujevn. Arealerne er derhos ikke godt kjendte. Imidlertid angiver forstvæsenet i sine beretninger baade arealet af statsskogene og hugsten, og dette tillader en beregning af, hvor meget der hugges pr. km.2 Det viser sig da, efter hugsten at dømme, at tilvæksten i Nordland kun kan være en brøkdel af tilvæksten syd i landet. I forstvæsenets indberetninger angives. for aarene 1896--97 til 1902 elleri 6ÍZs aar, arealet inden hvert forvaltningsomraade og tiIlige, hvad der er hugget paa dette areal. I disse 61,Z2 aar er Statens skog forøget ved indkjøb af skogene i Ha.tfjelddalen, og disse skoge er særskilt omtalt senere Nedenfor angives, hvad der gjennemsnitlig aarlig er hugget i statsskogene i 6V2 aar, i Helgelands omraade, hvad der er hugget gjennemsnitlig i 3V2 aar, og desuden angives arealet af statsskogene med fradra-g af Hatfjelddalens skog, der netop blev indkjøbt i disse aar. Der angives særskilt i indberetningerne, hvad der er hugget til Salg og til de brugsberettigede, og dernæst er i tabellen hug- sten fordelt paa hver km.2 skog og paa hvert maal eller tiar skog, her udtrykt i kubikfod.
