HAvET os F.1oR1)ENE. 285 saa stærk vind, som er nødvendig for at stoppe den og gjøre fart over grunden, maa vente l at faa en meget stærk strømsjø, der vil vanskeliggjøre styringen. Strømmen løber stærkest paa det smaleste mellem Helle og Høgholmerne, og meget heftigere under Lofotodden end ved hol- meme; dertil kommer, at den paa flere steder sætter tvers ind mod landet, nemlig der, hvor den træffer paa den langs landet løbende modstrøm (bagevje), der ofte løber ligesaa stærkt som den store strøm, men i modsat retning. Hele det farvand, som strækker sig fra Høghol-merne og syd- over forbi Værø, er fyldt med grunde og aldeles ufarbart. Far- tøier, som vil gaa ud eller ind Vestfjorden, har derfor kun valget at gaa syd om Røst eller nord om Røst, mellem denne ø og Værø. Vistnok løber strømmen her til visse tider ligesaa stærkt som i Moskenstrømmen, men det bredere farvand og den større dybde gjør, at den bærer mere jevnt, og ikke sætter den høie topsjø, som i Moskenstrømmen. Dette er dog kun tilfældet med det aabne farvand; over og ved grundene er der strøm og sjø som i Moskenstrømmen. Omkring Røst gaar strømsætningen kompasset rundt i 12 timer: Ved høivande begynder strømmen at sætte sydvest hen fra Lofotodden, ud gjennem Moskei1strømmen og sydvest over forbi Værø og Røst. Eftersom nu sjøen falder mere og mere, gaar sti-ømsætningen vest igjennem til nordvest, saa at den ved halv- falden sjø bærer lige nord imellem Røst og Værø og vestenfor Røst, men tvers ud gjennem Moskenstrømmen, og dreier der først nordlig vest for Refsviken. Ved tre fjerdedel falden sjø begynder den under en mer østlig retning efterhaanden at sagtne i farten ved Røst og Værø. I Moskenstrømmen bliver den nu ganske stille i omtrent en halv time, og begynder derefter med tiltagende fart at sætte øst ind i Vestfjorden. Ved laveste vand, da strømmen under Lofotodden allerede er begyndt at sætte øst ind, ligger den ved Røst stille en halv time, og begynder, eftersom vandet igjen stiger, at sætte nordøst til øst og østnordøst hen fra Røsts nordspids imod Værø. I samme grad som nu vandet stiger mere og mere, begynder strømmens fart at tiltage og strømsætningen at gaa igjennem øst, sydøst og endnu sydligere, indtil den henimod floden eller høieste vand, med sydsydvest og sydvest sætning og med mindre og mindre fart næsten stiller af og igjen er rolig i en halv time. Dette er den regelmæssige strømsætning i godt, stadigt veir. Om vinteren derimod, naar veiret -er meget uroligt med lang- varige og heftige “storme af vest og nordvest, ligger strømmen ved Røst stille under den tid, hvori den ellers bærer vest; syd- vest, syd, sydøst og tildels øst he11, saaledes at den først ved en N
