Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/119

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

106 NORDLANDS AMT. og hyppig optræder dette lavere forland som talrige smaaøer med ringe forskjel i høide. Det er paa sine steder, som om havet var helt overdrysset med tusender af -mindre øer, boer og skjær, mellem hvilke der hist og her skjærer sig rene, dybe fjorde, skjønt alle øerne har ringe høide over havet. Dette lave forland har dr. H. ReusCh kaldt strandfladen. Det maa imidlertid ikke opfattes, som om dette forland og disse øer er flade; kun hvor der paa forlandet har lagt sig yngre dannelser som myr, som paa Andøens lave land f. eks., er der flader eller sletter, ellers er terrænet her paa disse mindre øer ujevnt nok med smaa humper og knauSer, ofte med den eiendommelig tilrundede og skurede overflade, som er et mærke pa-a gammel isskuring. Seet i afstand og i det store skiller dette lave forland sig ofte skarpt ud fra det indenfor liggende høie land, hvad der vel har givet anledning til benævnelsen flade. Dette lavere forland er helt forskjelligt fra de senere omtalte strandlinjer, terrasser og huledannelser, hvis tilblivelse er senere end den tid, da disse øer blev skurede af is. Allerede ved amtets sydgrændse ligger der talrige smaaøer, alle med ringe høide, eller rettere fra Nordre Trondhjems amt fortsætter deslige lave øer nordover udenfor Helgelands kyst; saa- ledes ligger i Nordre Trondhjems amt den lave øgruppe, som heder Hov-tm.st-ær, og de lave øer nær amtsgrændsen, som 2lI(1l- stPi”m, Sørîfle-vene og Helgelan(lsflesa, hører alle med til de af fast fjeld bestaaende lave øer, der regnes til strandfiaden. Den store ø Leka i Nordre Trondhjems amt har vide, lavtliggende stræk- ninger indtil Leka1inden eller Lekamøen hurtig reiser sig. Ogsaa paa det faste land ytterst imod havet er der ofte et lavt forland foran det høie land, der hæver sig raskt, saaledes i Vik herred. Dette lave forland har i Nordland stor udbredelse, fornem- melig paa halvøernes vestlige del, paa de større øer, og saa hører hid de tusender af lave øer, der er saa eiendommelig for denne kyst. Helt ifra Brønnø til Dverberg er der en række større øer, bestaaende af lave strækninger, der staar i en paafaldende mod- sætning til de høie toppe, der pludselig reiser sig. Hid hører Torghattens ø, hvor Torghatten hæver sig over lavere land, Vega med sine lavtliggende strækninger, men med høie fjeld, 7Zjøfia, ()jfl1rsø, dele af Rødø, Her-ø. dele af Døm1a, Løkta, Tomma, dele af 7Ýf(I37l(3)l, Femris, Briksvær, Røst o.s.v. hører hid. Omkring Lofot- øerne er dette forland ikke saa bredt, men forekommer dog. Paa An(løen har disse lave strækninger stor udbredelse.“ Eiendommeligst er dette lave forland, hvor det optræder som et mylder af øer med ringe forskjel i høide. Hvis der maales fra de ytterste lave boer og til de steder paa fastlandet, hvor det høie fjeld reiser sig, saa bliver forlandets