392 1.1STER 0G MANI)A1.S Anm. 3. Fra sidstnævnte bygdevei ved Høllen nær Spangereid kirke sidevei sydover til Bolø havn. Denne veistump, der er saa- godtsom uden stigninger og med en bredde af 3.2 m., er for tiden den mest befærdede inden herredet, idet Bolø anløbes af rute- gaaende dampskibe i ruten Farsund-Kristiansand. Længde kun ca. 0.8 km. 4. Sidelinje fra Gare ved Lindesnesveien vestover til gaarden Gran-9j)ord; bakket vei med stigning indtil l: 7, bredde 2.5 m. og længde 2.2 km. “ 5. Fra Ramsland ved Lindesnesveien sidelinje i sydvestlig retning om Jørensta(l til Stuart-ig ved Grønsfjorden, noget vesten- for Lindesnes. Bredde 2.5 m., største stigning l: 8 og længde 6.1 km. 6. Fra sidstnævnte vei ved Hav-aldstad sidelinje vestover til Hav-al(lstadstrand ved Grønsfjord; en lidet benyttet vei med bredde 2.5 m.. største stigning l:8 og længde 1.8 km. 7. Vestenfor Grønsfjorden fører en Veistump fra GitIevaag op til Lyngdal grændse ved Ballestad, hvor den staar i forbin- delse med sidstnævnte herreds veinet (kfr. bygdevei nr. 14 i Lyngdal). Uafbrudt Opstigning fra fjorden med ca. 1:7; vei- bredde 2.5 m. og længde ca. 2 km. 7. Fra Fleselands(rand paa vestre side af Lenefjorden fører en lignende vei til Lyngdal grændse ved llIydland (kfr. bygdevei nr. 13 i Lyngdal), hvilken ved Ballestad støder sammen med for- annævnte vei. Bredde“ 2.5 m.. stigning ca. l: 7 og længde ca. 3.2 km. Den samlede længde af Spangereid herreds bygdeveie bliver saaledes 39.2 km. Andre kjørbare veie. Af kjørbare gaardveie findesi Spangereid herred kun faa og ubetydelige stumper; de gaarde. der ikke ligger ved rodelagt vei, er som regel henvist til vand- transport eller tunge og besværlige gangstier. Ride veie (fodstier). Fra Spangereid kirke over Stokke til Lindal. Fra Ramsland til Grøns)Ëjord. Bygdeveien til Hr-e .]ørm.s-rad fortsætter som ridevei til Stusvig. Allerede før Peder Claussøn var der tale om en kanal gjennem Spangereid, han skriver: «Eu Miel sudvest fra Vndal ligger Spangereid en slet PlatZ, oc staar en skien Steenkircke paa, oc er dette et smalt Eid (id est Istmus) oc —hafuer i fordum Tid faaet sit Nafn aff en Kiemp9ǫ ved Nafn Spang, som der boede, oc met mange andre ligger der i store Kiempegrafue eller Kiempehøye begrafuen. Dette Eid, imellem Hafuit oc Lenefiorden, hafue Indbyggerne
