8O I.IS’1’ER OG MANDALS AMT. taget 185.8‘ eller ca. 7.4‘ om aaret og paa Lister 176.9‘ i 24 aar, hvilket ogsaa giver 7.4‘ om aaret. De anførte Observationer viser, at der er temmelig stor uover- ensstemmelse i de værdier, som findes for misvisningen, og dette skyldes vistnok for en væsentlig del en lokal attraktion, hvilken atter i dette tilfælde vistnok hidrører fra magnetiske mineralier i bergarterne, særligi noriterne og labradorstenene. De magnetiske mineralier i disse bergarter er fremforalt titanjernsten, ogsaa magnetjernsten forekommer, dernæst er feldspat og augit det almindeligste mineral i disse bergarter; titanjernsten er paa sine steder tilstede i saadan mængde i disse bergarter, at det har givet anledning til grubedrift: saaledes ved Sogndal og andre steder forekommer titanjernsten i større mængde, foruden at det har almindelig udbredelse som bestanddel i bergarten. Det er bekjendt nok, at tilstedeværelsen af større og rene maSser af magnetiske jernmalme indvirker stærkt paa magneten, Saaledes at denne bliver ubrugelig til bestemmelsen af himmelegnen i nærheden af større jernmalmmasser, medens kompasset og da særlig bergkompasset, som ikke er noget andet end en inklina- tionsnaal, er tjenlig til at opsøge forekomster af jernmalm. Men da den magnetiske kraft aftager som kvadradet af afstanden, saa er det kun i leieste(lernes umiddelbare nærhed, a-t disse influerer paa magnetnaalen. Disse leiesteder for jernmalm virker paa for- skjellig vis paa magnetnaalen. En regelmæssig, steiltstaaende forekomst af magnetjernsten kan med hensyn til sine n1agnetiske egenskaber sammenlignes med en stor magnet, der vender sin sydpol opad og sin nordpol nedad. Tænkes jernmalmleiestedernes magnetisme induceret af jord- magnetismen, saa skal de paa vore bredder vende sin sydpol opad, altsaa tiltrække n1agnetnaalens nordpol. Det viser sig ogsaa ved alle større forekomster, at det er naalens nordende, som til- trækkes. En af lindser bestaaende forekomst skulde afvekslende til- trække naalens nordende og dens sydende Uregelmæssige nord— og sydpoldrag tyder paa en uregel- mæssig forekomst. Det bør erindres, at den intensitet, hvormed naalen tiltrækkes, ikke i og for sig er afgjørende for malmens mængde; thi en fattig malm trækker ofte stærkere end en rig malm, og derhos spiller mægtigheden af løse masser en stor rolle, da den magne- tiske krafts styrke aftager hurtig med afstanden. Om magnetjernstenen gjælder, at det er kun undtagelsesvis, at den er selvmagnetisk i høi grad, og forskjellige malme viser en forskjellig grad af magnetisme, om end magnetjernstenen som C
