VA—3KSTL1VET. 227 fine, hvide blomster, den lille sagi)1a saɔCatilis, j)“el(lmarWikaaben (fIl(’h8— milla alpina) med koblede, under sølvglinsende blade, samt fleld- syren (oxyria digyna) og tre.flngerurt (.s“ibbal(lia pro(“umbens). Af bregner findes fleld.s“isselrod (pblypodium rhæti(“um) med fint delte blade og af kraakefbdder den lille art lyeopo(lium alpim1m. En karakteristisk plante for fjeldene i det sydlige Norge er seterot (gentiana purpurea), hvis navn, søterot, indeholder en spø- gende modsætning, da planten netop er bekjendt for sin bitre smag; den er gjennem tiderne blevet eftersøgt paa grund af sine medicinske egenskaber; den gaar saa langt syd som ned i Aaseral. Eiendommeligt er det, at flere fjeldplanter gaar ned til amtets kystegne; saaledes vokser ved Lister f. eks.— rød.s“ildren, rosem-od, j)el(lmarikaaben og den hvide posel(ebe (per“Lstylis albidus) med stærkt vaniljeduften(le blomster. Vækstlivet paa heierne Det er kun i amtets nordligste del, at der findes egentlige høifjeldstrækninger. Eftersom man kom- mer sydover, bliver fjeldene lavere og faar i det hele taget en anden karakter. Ogsaa floraen paa de sydlige heier er forskjel- lig fra fjeldviddernes nordenfor. Vegetationen paa heierne er i regelen meget sparsom, om den end varierer noget efter grundene beskaffenhed. Paa heiernes tørre flader er der mest lavarter paa berg- bunden. Er der lidt jordsmon, indfinder sig mslyngen ((“allema 1:ulgar1Ls), og den er ofte næsten eneraadende. Derfor fortjener ogsaa en stor del af heierne navnet lyngheier. Mellem lyngen Staar tildels med lange mellemrum nogle faa almindelige planter, som en og anden forkrøblet ene-r, tytteb(er, blaabær og krækling (empetrum nigrum), fepperot (potentilla formen- tilla) med gule blomster og ofte purpurrøde blade om høSten, Samt skogsnelden (egm2setum silvat-i(:um). I bergsprækker kan man træffe tuer af .faaresvingelen (festuca ovina) eller andre græs, som smyle- bunken (aira .fle.ruosa), eller man vil kunne finde kattej”ot (gna- phalium (lioi(—um) med de smaa hvide og røde kurvsamlinger, eller dens slægtning skogkatfejbt (gnaphaliu-m silvali(;z1m), og hist og her vil man se en liden art linbendel (spergala vernali.s“), som er karak- teristisk for de sydligste dele af vort land. Under de bratte bergknauser ligger der ofte aur og grus, hvor der gjerne indfinder sig en del planter. Her mangler sjelden einstapen (pteris (lY“llil“i)l(I), som af den fattige del af land- befolkningen undertiden ligesom andre større bregner bruges som underlag i Senge istedetfor halm, fornemlig, som det siges, fordi man paa denne maade kan holde væggelus borte. Til samme øiemed bruges den ogsaa i de skotske heilande. Aar-
