]28 W 1.1sT1—:n OG MANDALS AnT. 1P—479, og begge gange har tømmermasser revet bort større dele af broen over Toridalse1ven ved Kristiansand. [Paa elvestykketW nedenfor Venneslafjord optages intet større tilløb, men derimod nogle mindre. Flere af disse har gode fald i nærheden af den farbare elv. Af tilløb optager Torida1lselven i Oddernes: Høibæk kommer fra Øvrebø herred og gaar i sydøstlig ret- ning optagende flere smaabække. Den falder ved Mosby i Ottra. Den afgiver drivkraft til forskjellige industrielle anlæg og tjener fra Mosby af til flødning af tømmer og ved. I bækken findes perlemuslinger.] A Flødningen paa den nedre del af T oridalselven foregaar paa den maade, at tømmeret først optages paa Vennesla bom. Her ud- skilles det til Kristia-nsand bestemte tømmer fra det, som skal til sagbrug ved VigelandSfoss og nedenfor. Det tømmer, som skal til sa-gbrugene, nedflødes paa bestemte dage i ugen. Paa de ovrige dage nedflødes eller, som det her ka-ldes, «stødes» det til Kristiansand bestemte tømmer til Strais bom, hvor det deles efter forskjellige mærker, flaades og bringes ned til Kristiansand. Ottras længde-udgjør 240 km. og dens nedslagsdistrikt som berørt 3809 km.’ Dens største vandføring er funden at være 140O m.3 i sekundet. Endskjønt nedslagsdistriktet i den sydlige del ligger forholdsvis lavt, saa har dog paa grund af nedslags- distriktets store udstrækning tilfjelds det hele vasdrag karakteren af et høifjeldsvasdrag, og flommene kulminerer, selv i den nederste del af Toridalse1ven, almindelig først i sidste halvdel af juni maaned. Allerede —i gammel tid har der været flødet i Ottra. Man havde i Kristia-nsand, ved en konvention af 27de mai 1829, op- rettet et interessentska.b til fremme af en «fælles-følling» af træ- lasten i Toridals vasdrag. Handelen dreves for en stor del som tuskhandel, idet trælast tilbyttedes mod varer, fornemmelig korn. Ligeledes betaltes flødningsfolkene for en stor del med varer, paa hvilke sidste trælasthandlerne bestemte prisen. Konventionen af 27de mai 1829 blev afløst af en ny den l4de november l85l. Af naturen er Toridalselven eller elven nedenfor Kilefjorden den for flødning mindst skikkede del af vasdraget, og samtidig er her mest tømmer. Flødningen paa denne Strækning har des- uden altid været meget vanskeliggjort derved, at elven gaar gjennem et lidet befolket distrikt, og der var ikke nogen vei langs vas(lraget. Det er saaledes vanskeligt til rette-tid at skaffe tilstrækkeligt flødermandskab og fordele dette paa den for driften gunstigste maade. Man har ved arbeide søgt at bortrydde de største hindringer for tømmerflødningen i vasdraget. De vigtigste fosser i 0ttra, fra syd mod nord, har efter kanal-
