F1NNERNE I GAMI.1–: HISTORlSKE SAGN. 645 Veivan sagde, at hun skulde være hans kjæreste; blev han kvit bjørnehammen nogen gang, skulde hun blive bruden bans. Imedens kunde hun lage mad og stelle i huset, og om nætterne skulde hun sove paa hans arm. Dette var nu godt og vel. Men hendes moder havde et speil, som kunde tale, og af det fik hun vide, hvor datteren var, og hvordan hun havde det. Saa sendte hun tjenestepigen til datteren med et par sko, som var slig, at den, som tog dem paa sig, døde paa stedet, og jenten skulde sige, at hun skulde ikke gaa hver dag med de bedste skoene. Straks datteren tog disse skoene paa sig, faldt hun død om paa gulvet. Da ridderne i bjørneham kom hjem og fandt hende død, blev der vel sorg paa dem; men da de tog skoene af hende, var hun straks levende igjen. Det samme gjentager sig nu: moderen taler med speilet, sender en silkeserk, pigen dør atter, men bliver paany levende, da de faar serken af hende. Ridderne advarede hende da mod at aabne døren for nogen. Hun laaste sig inde, og da tjenestejenten kom, slap hun ikke ind. Saa bad jenten hende bare gløtte paa vinduet, og straks bun havde gjort det, stak tjenestejenten en guldnaal i hovedet paa jomfruen. Den gang fandt de ingenting paa hende, og ridder Veivan sørgede sig næsten ihjel. Han lod gjøre en kiste af blikplader at lægge hende i, og blikkisten satte han i en kiste af kobber. Der laa hun saa fin, som medens hun var levende. Om dagen, naar de var ude i skogeu, heisede han kisten op under taget i et taug, og om kvelden havde han hende ned for at se paa hende. Nu havde kongen af Rusland hørt, at nogle skogrøvere havde stjaalet en overhændig vakker jomfru, og han drog da afsted med sine riddere til barhytten. Der saa han kisten, som hang opunder tage-t, og da han fik se, hvor vakker hun i kisten var, saa tog han den med til kongsgaarden og satte den ind i sengekleven sin; han havde moro af at se paa den 1ine jomfruen. Men saa traf det til, at kongen i Rusland fik krig. Da han reiste, gav han alle nøglerne undtagen klevenøglen til sin eneste datter. Døren forseglede ban, og paa seglet stod: «Den, som bryder op denne dør, skal miste sit liv.» Han var borte i 2 aar. Kongsdatteren syntes, det skulde være moro at vide, hvad der var i sengekleven, og tilslut vaagede hun sig til at bryde op døren. Hun tog laaget af kisten og blev rent op i under, da hun saa den vakre jomfruen. Men der var en liden svart flek i hovedet paa jomfruen, saa hvid som hun ellers var. Paa den flekken grov hun med neglen og fik se øiet paa en naa1; saa tog hun en pren og satte ind i øiet og drog naalen ud, og da blev jomfruen lys levende med én gang. Da kongen kom hjem, førte datteren ham ind i kleven, og der sad jomfruen paa en stol.
