BEFo1.1(N1NG. 475 «Naar de gjøre gjæstebud, og der ’findes nogen, som ikke bliver drukken, holdes det for, at Guds forbandelse hviler over den person, hvorom man siger: Gud naade den, som Guds gaver ikke bider paa. Hænder det, at gjæsterne i et gjæstebud ikke bliver drukne, gaar verten saa bedrøvet, som om hans gaard var afbrændt. Derfor gjør adskillige sig drukne, naar de ikke er det, for at trøste verten og vise, at de ere ikke forbandede mennesker.» Øiensynlig har i den sidste menneskealder folk drukket mindre brændevin end før. lDet er nu oftest anseet for en skam at være drukken. Til den mindre brug af brændevin har vistnok i nogen grad bidraget agitationen for afholdssagen, og maaske endnu mere den vanskeligere adgang til at faa brændevin. De tider, da der drikkes mest, er i julen, paa markeder og paa reiser til byerne. Saaledes heder det fra Sauland lægedistrikt, at spirituøse drikke er stærkt begrændset, ligesom sansen for ædrue- lighed er mere og mere oppe. Fra Skien lægedislrÞikt hed det i 1891, at drukkenskab ikke kan betragteS som nogen sjelden last. Drukne mennesker paa gader og veie er ikke sjeldne, og brug af berusende drikke til vane synes at være i tiltagende, især i Skien by, efter udstil- lingen 1890. I de sidste aar heder det, at naar undtages enkelte specielle drankere, hvis antal dog jævnlig aftager, og naar und- tages, at fabrikarbeiderne paa lønningsdagene kan drikke mere af berusende drikke end passeligt, maa ædrueligheden siges at være i fremgang. Hjemmebrygget øl har man som regel ikke paa gaardene undtagen ved juletider; det er da almindeligt, at der brygges noget til jul, efter gammel skik og den hellige kong Olafs lov. Adgangen til øl fra bryggerierne og til vin er vanskeliggjort ved herredsstyrelsernes nægtelse af adgang til at sælge øl, dog er der aabnet adgang til Salg af øl paa de fleste af de sanatorier og hoteller, som er byggede for turister. Hvorledes øllet bryggedes i forrige aarhundrede, beretter IlZille; den maade, hvorpaa brygningen foregik, synes af Wille at være anseet for urgammel, eftersom han siger, at de formodentlig har lært brygningen af Odin. Øllet har været stærkt og bittert, eftersom de fik 1Z2 tønde øl af V–2 tønde malt, og til denne halve tønde sattes 1ïZs skaalpund humle. Om ølbrygningen skriver Wille.– «Paa Ve Tønde Malt, som slaaes i et reent Kar, haves 6 Potter kaagende Vand af gangen, hvilket flittig omrøres, og derpaa tildækkes et Par Timer. Hermed continueres, indtil Maltet og Vandet er ikke tykkere, end at Kieppen, man rører med, falder langsomt ned mod Bredderne af Karret. Derpaa
