Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/338

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BP:nGv.–I–:BHS1)R1FT 0G STENBRUD. 325 Gjennem amtets t-o1dste(ler er udført jbl(]spath.– Ton. 189O . . . 5 258 189l 2 244 1892 l ()4l 1893 ] 422 1894 2 764 1895 4 693 1896 2 760 1897 5 216 1898 3 304 l-lusflid og “industri. Haan(lværksdrift og huSflid. Om haa11dvæ1–ke1–ne 1 amtet skriver Løvenskiol(l i 1784: « Her er mange gode Haandværkere endog paa Landet af Kobbersmede, Kleine- og Grov-Smede, Sey1– og Uhrmagere, Bed- kere, Snedkere, Skrædere, Skoemagere dog under Laug, Plov- og Harvmagere, Drejere og Spinderokmagere med fleere.» Han udtaler ønske om, «at Arbejdsstanden blev noget mere æret, deres Rettigheder paa sine Stæder bedre handthævede og deres velfortjente Berømmelse anmærket og tillige Arbejde-Lønnen til det almindelige Beste bestemmet nøyere; Det giør os i Almin- delighed her i Landet ikke megen xEre, at de Svenske sælge os Dreyl, Lærreder med meere, men paa Øst-Landet af Norge udviser man mere Vindskibe1ighed i dette Tilfælde end i vores Egne i at væve adskilligt Slags; Derimod kand vi igien i andre Dele have Fortrin for disse.» Wille skriver om SeIjord: «Næsten enhver er sin egen Skomager og paa sin egen Viis sammensyer sine Skoe med Remmer over tvende Læster. Selv er de Smede, og deres Hurtighed kan man deraf slutte, at de ikke ere istand til at forfærdige mere end Hesteskoe til en Hest om Da-gen. Her er desuden 3 til 4 Snedkere paa sin Viis, en Bøssemager, to Diigeskærere, Fruentim1–ene ere Skræddere, men alle Fuskere, som de nødes at være, fordi Forældrene af Kiæ1en- skab aldrig tillade deres Børn at staae i Lære. Kun gandske