Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/86

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er ikke korrekturlest


HISTORIE. 81 Under skatteopkrævningen blev han dræbt af en bonde paa Rome- rike ved navn Enge1brekt Gunnarssøn. Da Lasse var saa forhadt, gjorde bønderne Engelbrekts sag til sin, og fra Nes og Odalen sendtes der budkavler over hele Akershus lehn. Knut sendte bud til høvedsmanden paa Baahus, Henrik Krummedike, og bad om hans hJlp for at dæmpe opstanden; men denne, der var Knut Alvssøns fiende, efterkom ikke opfordringen. Det lykkedes dog Knut efter- haanden at dæmpe opstanden i løbet af det følgende aar. Tre af hovedmændene blev henrettede i Oslo.’“’ “ Under kampen mellem Henrik Krummedike og Knut Alvssøn, der endte med den sidstes drab, opbød Knut Alvssøn bønder paa Romerike og Hedemarken. Da kong Kri n 2den efter sin 1andflygtighed vendte tilbage til Norge for at gjenvinde sin krone, land-e-de“han i Oslo, og kÆ1npen mellem ham og kong Fredrik den 1steS tropper ud- fegtedes for størstedelen-i og““udenfor Oslo tog Akershus. Den undsætningshær, der sendtes op til hjælp for Fredrik den 1stes tropper, naaede imidlertid (sidst i marts) ikke længer end til N esod- landet, da isen laa tyk paa fjorden indenfor. De maatte forsøge at bryde raak ind til byen; men under dette arbeide blev de jevn- lig foruroligede af streifpartier, som kong Kristian den 2den sendte ud, og som laa bag skjærene og øerne og Skjød paa dem, som brød vaag. Det lykkedes undsætningshæren at drive Kristians folk til- bage; men de kom igjen med forsterkninger, og den anden paaske- dag kom det til en træfning ude paa fjorden. Det lykkedes dog kong Fredriks flaade at bringe Akershus undsætning. Under denne krig var det, at Ho.xgdgens kloster blev tilintetgjort, idet en del af kong FredrikS folk gjorde landgang paa Hovedøen – som de fandt forladt af folk – og stak ild paa klostret, forat fienden ikke skulde finde nogen tilflugt der. Under den nordiske syvaarskrig rykkede svenskerne i 1565 ind i Akershus lehn, hvor de plyndrede en del herreder; til gjen- gjæld rykkede nordmændene under Kristjern Munk og Magnus Svale ind i DalSland og Vermeland og plyndrede disse landskaber. I begyndelsen af;5j3Z–-drog den svenske hær over Oplandene og Romerike mod Akershus. Under den beleiring, som nu paa-

  • Naar man ser, hvor liden fremgang opstandene i Norge paa denne tid

havde, maa man erindre, hvordan forholdene var. Hele landet, der ud- gjorde 8000 kvadratmil, havde en folkemængde af antagelig 25Q 00O 1ndb., a tsaa et indbyggerantal pr. kv.mil omtrent saa stort som indbygger- antallet pr. kv.mil i det nuværende Finmarkens amt og med kommun1ka- tioner, der ikke var synderlig bedre. Selv de tættere befolkede strøg som Oplandene og Viken var me et tyndt befolkede. Under kong Sverre ser man vistnok, at det lykkedes at reise en oprørshær paa maaske 15000 mand, men dels var folkemængden i Norge den gang, da pesten endnu ikke havde herjet, og handelen ikke var gaaet over 1 hanseater- nes hænder, rimeligvis adskillig større end et par hundrede aar senere, dels var hele befolkningen den gang utvivlsomt mere tidsmæssig væbnet end paa Kalmarunionens tid, og de kunde i regelen inden sin midte opdrive krigsvante ledere, hvorpaa det vistnok ogsaa skortede sener-e. Akershus amt. 6