25 NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET
gier i Norge og Sverige, og den lybske sekretær johan Hertze læste
op ,,det lange og gode privilegium“ (af 1361) paa tysk, og erkebispen
af Lund fulgte med i det latinske eksemplar. Ligesaa blev kong
Eriks stadfsestelsesbreve oplæst. Gjennem sin hovmester Otte Nils-
søn meddelte kongen atædernes sendebud, at han var villig til at stad-
fæste deres privilegier i Sverige; men den norske stadfæstelse kunde
han ikke give, da erkebispen iTrondhjem og fogden i Bergen, Olav
Nilsson, ikke var tilstede; thi denne havde mange anklager mod
kjøbmanden i Bergen. Sendebudene trak sig da tilbage til raadslag—
ning; da de kom ind igjen, sagde de, at de takket hjertelig, fordi
kongen vilde stadfæste de svenske privilegier, og bad høilig om at han
ogsaa vilde stadfæste deres priviiegier i Norge. At erkebispen i
Norge og Olav Nilsson ikke var tilstede, det lagde de ingen vegt paa;
de var tilfreds med, at stadfæstelsen blev beseglet af de tilstede~
værende norske raader. Og med hensyn til uenigheden mellem kjøb-
manden i Bergen og Olav Nilsson, saa kunde vel kongen og staedeme
bagefter forliges derom. Herom ,,faldt mange og lange taler“, men
tilslut sagde kongen, ’at han vilde betænke sig til næste dag.
Lørdag (25. september) kom sendebudene aner for kongen, som
modtog dem venlig og gjennem hovmesteren lod dem sige, at han
,,paa grund af stædernes bøn og begjæring og for deres velgjemingers
skyld" vilde stadfæste deres privilegier i Norge. Derefter udtalte
hovmesteren: ,,Kjære herrer, vi danske takker Eder for alt godt,
og I ere vore gode og kjære naboer." Sendebudene gjengjældte
takken. '
Derefter overgav sendebudene til kongen deres klager over mis»
gjerninger begaaet mod dem i Skaane, Kjøbenhavn og Bergen; kon-
gen tog imod klagerne og sagde, de skulde faa svar senere,
Samme dag er stadfaestelsesbrevene dageret. Men da stæderne
kom til kansleren (den danske) for at modtage dem, lik de den
besked, at han vilde udstede dem under kongens segl alene, medens
` de havde ordre til kun at modtage dem i samme form, som var¢e~
nyttet under kong Erik i I39S, det vil sige: rigsraaderne skulde og-
saa besegle dem. Dette krav bragte hovmesteren til kongen. Søn-
dag (26. september) red kongen til kirken, og hoffet gik foran ham;
ved veien stod Liibeeks sendebud; kongen stansede, gav dem haan-
den og spurgte, naar de var færdige. De svarede: ,,Naar det behager
. Eders naade.“ Han svarede: ,,l skal først spise hos os." Derpaa
fortsatte hovmesteren: ,,Kjære herrer, jeg har givet kongen Eders
begjæring tilkjende, og han har sagt, at vi skal give dem stadfæstel~
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/33
Denne siden er ikke korrekturlest