l. EUROPA, SÆRLI6 VESTEUROPA, I DET NIENDE AARHUNDREDE idt før aar 800 oprinder et nyt af- - snit af Norges saga: den historiske tid begynder. Om-de tider, som gaar forud, ved vi ikke stort mere, end hvad vi kan slutte af jordfund, I som nok lærer os at kjende menne- skenes ydre liv, men ikke fortæller om deres kamp og higen, - navn- løse fortidsminder. Fra henimod aar 800 blir det anderledes: konge- sagaerne begynder paa grundlag af samtidige skaldekvad at fortælle om norske konger, som virkelig har levet, og om hændelser, som virkelig er foregaat. Vel er sandhed og digt ofte vævet uløselig sammen, og sagn og eventyr breder sig frodig gjennem alt det, som fortælles om vort folk i det 9. og l0. aarhundrede. Men vi kan dog i store drag og klarere og klarere, efterhvert som tiden gaar, følge det norske folks historie fra henved 7 O aar 800. Og til de hjemlige kilder kommer udenlandske krøniker, -som nøgternt og aar for aar fortæller om nordmænds færder til fremmede lande. Rundt om i de nordiske lande maa der i det 8. aarhundrede være foregaat en mægtig og gjennemgribende udvikIing, hvis forløb vi vel ikke kan følge, men hvis frugter vi ser: det urnordiske sprog, som ikke skilte sig stort fra gotisk, afløses af et i sit præg egte nordisk sprog, som siden - ved aar lOO0 - spalter sigi tre grene, norsk, svensk og dansk. Runeskriften blir en anden; den længere rækkes runer, som er fælles for alle germanske folk, afløses af den kortere rækkes, som bare bruges af nordgermanerne. Samtidig sætter ogsaa arkæologerne et nyt tidsafsnit, den yngre jemalder, som varer til midten af det ll. aarhundrede. Vikingeti(ien begynder; sven- skerne drager til Rusland og helt ned til Sortehavet og l(onstan- tinopel, danskerne drager til vendernes lande og mod vest til Nederlandene, Frankrige og l-?:ngland; nordmændene drager til Skot- land, Nord-England og IrIand og videre sydover til Vest-Frankrige og Spanien, de seiler langs Finmarkens kyster forbi l(olahalvøen til l -- Norges Historie I, 2.
