NoRomøR, RomsoAL oc søNomøR 37 Jernskjegge Asbjørnsson med tilnavnet Yrjarskjegge („ørlændernes kjæmpe“); hans gravhaug, „Skjeggehaugen“, laa nede ved AuStraat. Til denne æt hører ogsaa Einar Tambarskjelver, hvis forfædre lige- ledes bar hersenavn og bodde paa Gimsar i Uttrøndelagen. Rimelig- vis er 0phaug ættens ældste hjem og den har derfra bredt sin magt til bygderne længere inde ved fjorden. Paa den anden side af fjor- den, ligeoverfor Ørlandet, havde, som vi har hørt. Haaløygjarlerne vundet magt og faat gaarden Selven. Kongerne, Som kanske har nedstammet fra sjøkongerne paa Njardøy, bodde vel i den sydlige del af fylket, hvor der bl. a. paa Frei var en gammel kongsgaard. I Raumas dalføre har sandsynligvis indbyggerne engang i en fjern fortid fulgt elvens løb mod kysten og har efter den faat navnet raumer eller raumsdøler, som de siden kaldtes. Alt ved aar 500 maa raumerne have sluttet sig sammen til én stamme under egne konger, som var mægtige krigerhøvdinger. Siden den tid gik det dog vist tilbage med raumSdalskongens magt. Han styrede bare over sit eget fylke og maatte, om der i det hele fandtes konger i Romsdalen paa Harald Haarfagres tid, dele magten med en mægtig herseæt, som fra umindelige tider havde bodd i bygden og førte sin slegt tilbage til dalens eponym, kong Raum. Til denne æt hørte Harald Haarfagres ven, landnaamsmanden Ingemund den gamle, Søn af Torstein, søn af Ketil Raum; han var gift med en datter af mørejarlen Tore den tause. Midtpunktet i Raumsdølafylke var den lille Veøy („helligdomsøen“), dybt inde iden brede Romsdalsfjord, i ly bag fjeldene paa Sekken. Gudehovet paa Veøy blev søgt fra mange kanter baade af bønder og kjøbmænd, og der voksede i tidens løb rundt det op en markedsplads, som i middelalderen var en liden by. - Søndmøringerne har til alle tider været kjække sjømænd og fiskere. For tusen aar siden var de, som vi kan se af de mange gravfund og skibsgraver, store vikinger. Et vidnesbyrd om færderne til de Britiske Øer er kanske øen Dimmen ved Gurskøy og Hareid- land; dens navn synes at være irsk („tvetoppen“) og findes igjen paa Færøerne og Island (Dimun). Fiskerierne og vikingefærderne gjorde Søndmør til et hjem for flere mægtige ætter. Tre fjerdingsvei nord for Aalesund ligger ret ud imod havet som et grønt græSteppe den lille ø Giske, Arnmødlingernes hjem, frugtbar og med rigt fiske i Jøsund (mellem Giske og Vigerøy). Arnmødlingerne førte sin æt tilbage til Finnvid Fundne, som blev fundet i et ørnerede, viklet i silkerev. Hans søn var Torarin
