EUROPA, SÆRLIG VESTEUROPA, I DET 9. AARHUNDREDE II hos de gamle engelskmænd. Alle, som kunde, tog varme bad, og det blev regnet for en god gjerning at bade og klæde en fattig. En angeIsaksisk stormand var dog meget prægtigere klædt og state- ligere i sin ydre fremtræden end en norsk høvding før aar 800. Hans haar faldt nedover skuldrene og var omhyggelig kjæmmet og ofte delt i fletter og lokker; skjegget bar han langt og tvedelt; paa hovedet havde han gjerne et pandebaand eller pandeSmykke, prydet med ædle stene. Til høitids var hans dragt af lin eller af silke i prægtige farver, rødt, blaat og grønt. Hans største glæde var at jage vildsvin og dyr ude i skogene. Hjemme i hallen spillede han bretspil med sine mænd, gjettede gaader eller lyttede til spillemænd og saa paa gjøglere og legere, som dansede og gjorde kunster eller viste frem oplærte dyr.
.‘ - å G
in ; K n s7’, æt væv in Z Z “ XIV f f ly t (’WZ--.Z“*)‘1ZV1ZV’’?tl‘’2‘xZþ‘(V’5zY1.“xɔ’Z»1( t p “ f mr. Angelsaksiske bønder paa markarbeide. Efter 111svIɔ1R8IɔIC R1IC11ÖCPbiIIvClv- Som alle de gamle germaner vantrivedes angelsakserne indenfor byernes mure og lod de stæder, som stod fra romernes tid, forfalde. Vikingernes indfald var det først, som for alvor drev dem indi byerne. Sit sjømandskab havde de glemt, efterat de var kommet over til Britannien. Handel og skibsfart paa udlandet var i hæn- derne paa sjøkyndige frisere. Store dele af landet laa uopdyrket, og skogene strakte sig milevidt, især ved grænsen mod kelterne. Dog vilde en fremmed straks se, at han var kommet til et bedre ordnet samfund end i lrland eller Wales. Han vilde paa sin vandring gjen- nem landet komme forbi kirker, reist dels af tømmer dels af sten, og se klostre, indenfor hvis mure munker og nonner øvede haan- dens kunster og - efter tidens Vilkaar - drev aandelige sysler. Han vilde stadig paa sin vei møde landsbyer; for bønderne bodde ikke i England paa spredte gaarde. Men de frie bønders tal var i tidens løb blevet mindre og mindre, medens storgaardene bredte sig udover landet. Rundt storgaarden samlede der sig en række smaabrug, som blev dyrket af leilændinger; desuden havde „brødherren“I I Det engelske ord „lord“ betyder egentlig „brøduddeler“.
