EUROPA, SÆRLIG VESTEUROPA, I DET 9. AARl-IUN[)REDE 7 Irsk klosterruin. Monasterboice. grevskabet Louth, Irland. Efter O’Neill: Sculptured Crosses of Ancient lreInnd. irske munker: W(irzburg i Tyskland, St. Gallen i SchWeiZ, Luxeuil i Burgund og Bobbio i Nord-Italien. Irerne blev i den tidlige middel- alder Mellemeuropas lærere i boglige kunSter. I de irske høiskoler, som endog søgtes af mænd fra England og Frankrige, fandt klassisk dannelse tilflugtssted i de mørke aarhundreder efter folkevandringen. Flere af middelalderens navnkundigste tænkere var irer af fødsel, f. eks. Johannes Scotus Erigena, som levede ved Karl den skaldedes hof og er et bindeled mellem middelalderens og Grækenlands (Platons) filosofi. Ogsaa bildende kunst lik i Irland en eiendommelig udvikling. Klostrene blev sædet for en bogprydkunst, som regnes blandt det vakreste af, hvad middelalderen i denne retning har frembragt. Men ogsaa paa vakkert indlagte skindbind, paa forgyldte og emaljerede helgenskrin og krumstaver og paa høie stenkors med billeder fra bibelen og hellige mænds liv øvede irerne sin kunst. Saaledes var de keltiske folk, i hvis lande nordmænd i vikinge- tiden skulde sætte bo og grunde riger og nybygder, hvor norsk sprog og norsk folkelynne i aarhundreder skulde leve og forbin- delsen med hjemlandet først sent brydes af. l meget stod de høit, i aandens og foredragets glød, i sin kjærlighed til digtning og musik,
