HARAI.‘D HAARFAGRES STATSSKIl( 125 skat havde han aldrig givet. Næste gang Tororm kom, stevnede Aasgrim bønderne til ting og spurte, om de vilde give kongen skat. Men de bad ham svare, at de vilde ikke. Da lod Tororm en af sine træler slaa ihjel Aasgrim, og dennes frænder maatte, efter først at have hevnet sig, drage til Island. Bønderne syntes, at naar de skulde betale skat, blev de ikke længer frie odelsbønder, men kongens leilændinger. Dette er betydningen af, at Harald Haar- fagre-tog odelen fra bønderne. Den skat, som blev krævet og som vakte slig forbitrelse, har vistnok ligesom i Frankerriget været en nevgildesskat eller kopskat. Det var jo ogsaa den enkleste skatte- form og den som var lettest at inddrive. Harald Haarfagre var dog ikke den første, som paalagde nevgjald i Norge. “I vestfoldkongernes rige havde den alt længe været indkrævet, ligesaa i de dele af Op- landene, som Halvdan Svarte og hans forfædre havde vundet. Der vakte derfor Harald Haarfagres „ovrike“ ikke noget misnøie; vi hører intet om opstand i disse landsdele eller om udvandring derfra til Island. At Harald Haarfagre ogsaa har opkrævet en jordafgift, hvad bønderne kunde kalde „landskyld“, er der ingen spor til. Derimod er det ikke umuligt, at han har indført skat paa forskjellige næringer, bl. a. afgift af Lofotlisket, og at han har opkrævet en slags told, de saakaldte „landører“. Til Slutning kan nævnes en af kongedømmets største indtægts- kilder, nemlig „l-innefærden“. Før Haralds tid havde høvdingerne i Haalogaland selv krævet skat af finnerne og handlet med dem. Harald Haarfagre lod derimod finnernes skat gaa til kongen. Den, som lik „kongens syssel i Haalogaland“, lik dermed ogsaa ret til at kræve skat af linnerne og eneret til at handle med dem. Harald Haarfagres stat hvilede ikke bare paa gammel norrøn, men ogsaa paa fremmed, vesterlandsk statsskik og havde som sine forbilleder Karl den stores og Alfred den stores riger. Lige- som Haralds rige var delt i“jarledømmer, saaledes var Franker- riget delt i grevskaber. Greven havde samme stilling og samme indtægter som jarlen og fik land af kongen mod at holde væbnede mænd til dennes tjeneste. I Frankerriget havde kongen indtægter af skatter og told, som Harald Haarfagre indførte i sit nyvundne rige. Den statsskik, Harald havde grundet, skulde dog ikke faa lang varighed. Før Harald Haarfagre døde, var der alt indtraadt store forandringer. Det skulde vare mere end hundrede aar efter Haralds død, før Norge blev en enhedsstat.
