Side:Ludvig Daae - Om Magnus Heinessøn.djvu/10

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
12

ske Erkebiskops Flugt 1537, strakte denne store Forandring sig naturligviis ogsaa til Bilandene, Heines Herre, den katholske Biskop Amund, blev afsat[1] og en luthersk Bisp, den gamle Jens Riber, kom i hans Sted. Heine blev nu selv viet til Sognepræst paa Østerø. Senere, da Bispestolen blev nedlagt, blev han Provst over Øerne og skal som saadan have havt stor Indflydelse ved Ordningen af de nye Forholde. Men da hans Hustru Herborg var død efter at have født ham Sønnen Jon, senere (fra 1572) Lagmand der paa Øerne, gjorde han en Reise til Norge. Her traf han sin første Elskede Gyrid, der imidlertid var bleven Enke, og ægtede hende. Hun blev Moder til hans anden, mere bekjendte Søn Magnus Heinessøn, der antages at være født paa Færøerne omtrent 1545. Senere forlode dog Forældrene disse Øer for stedse, idet Faderen skal have faaet et Prestekald i Bergens Stift og være død der. Men gjennem begge sine Sønner er Heine Havreki bleven Stamfader til en talrig Efterslægt paa Færøerne, der endnu veed at fortælle alt det, vi her have anført.[2]

  1. Denne Amund Olafssøn, før Kannik i Bergen, havde i sin Tid kjøbt sin Bispestol af Frederik den Første. Han var den af de katholske Bisper i den norske Kirke-Provinds, der længst overlevede Reformationen, thi endnu i 1551 fik han et Trudselsbrev fra Christian den Tredie om at skille sig ved en løs Kvinde, som han holdt i sit Huus; gjorde han det ikke, skulde baade hun og han sættes fast paa Bergenhuus.
  2. Sagnet om Heine Havreki optegnedes for et Snees Aar siden af en Prest paa Færøerne, J. H. Schrøter, og ere trykte i Antiqvarisk Tidsskrift for 1849–1851, S. 160 fg.