Min Biskop[1] var en god gammel Mand, som jeg idelig var hos, mine Hørere og min Conrector herlige Folk, og Skam skal det hele store Raad have, dersom ei den gode Mag. Holst nu, da han kun fattes 1 Aar i de 50 – bliver hjælpen til et Rectorat passende med hans Fortjenester: han er en ærlig Sjæl, en forstandig og flittig Embedsmand, overalt en ypperlig Skolemand og – min Staldbroder, hvad have vi da mere Vidnesbyrd behov?
Mag. Holst og jeg kom paa een Tid til Skolen; den havde da det sidste hele Aar hverken havt Rector eller Conrector, og Uordenen var derfor steget til det Høieste. Jeg lod 1783 trykke en Tale: Velanvendte borgerlige Velgjerninger, som sikkre Midler til Statens Flor og Velgjørerens Udødelighed. Dog efter den er adskillige locale Efterretninger, som tjene for Fremmede til at forstaa et og andet i Talen; tilsidst nogle Bemærkninger mod Hr. Nordal Brun i Bergen, som i en Tale, holdt nogle Aar tilforn, havde antaget Sætninger om Testamenters Ret, der i mine Tanker vare skadelige og stridige mod Sandhed. Jeg blev opfordret til at erindre dette mod ham, deels da adskillige beraabte sig mod mig paa hans Tale, som en inspireret Bog, deels da Etatsraad Dons og Dr. Hagerup demonstrerede mig kraftelig, jeg skyldte Sandheden at bestride disse Lærdomme, Brun havde udbredt, og hvorimod min Tale indirecte gik. Dette gjorde jeg da med megen Varsomhed og med en Agtelse.og Skaansel for dette rebelske Hoved, som han vist ikke fortjente. Brun, som er en underlig Karl, læste dette, troede, han ved Spøg og Satire skulde vinde den
- ↑ M. F. Bang, Biskop i Throndhjem 1774–1787, see L. Daae, Throndhjems Stifts geistlige Historie, S. 193–201.
