at fordele Tropperne. Sverrig rustede sig med Anstrengelse paa flere Steder, og uvis om, paa hvilken Deel af Riget dets Angreb kunde ventes, maatte Vi vælge en Stilling, hvorfra Vi baade kunde dække Rigets indre Provindser, og tillige ile de truede eller anfaldne Puncter til Hjælp. Glommen syntes i denne Henseende at tilbyde de fleste Fordele.
Ved Efterretningen om Fiendens Indbrud over Ide-Sletten og Svinesund, ilede Vi at samle et Armee-Corps i Rakkestad, for ved et Angreb fra denne Side at standse Fienden fra at faae videre Fremgang; men Frederiekstads uformodede Overgivelse nødte Os til at søge Glommen, thi Fienden, havde derud vunden en sikker Overgang, og Veien til Christiania kunde forceres.
Overlegen til Søes kunde Fienden ved idelige Landgange tournere Vor høire Flanke. En langvarig Blokade af Engelsk og Svensk Sømagt havde hindret Magazinernes tilstrækkelige Forsyning; de vare næsten udtømte, og Mangel paa de fleste Nødvendigheder der truede at knække det Mod, som Fiendens Overmagt ei kunde bøie. Rigsforsamlingens Afsendte bleve ei modtagne af det Engelske Ministerium, og kom saaledes tilbage uden Haab om Hjælp eller Formildelse af dette Riges fiendtlige Forholds-Regler.
Under disse Omstændigheder foreslog Sverrig en Vaabenstilstand. Af de to Fæstninger, hvis Besiddelse af Svenske Tropper i de afbrudte Underhandlinger var omtvistet, var den ene allerede i deres Magt, og den anden afskaaren al Undsætning, og bombardet. Krigslykken havde erklæret sig imod Os, og Fortsættelsen af Kampen i nærværende Stilling maatte berede Fædrenelandets Ødelæggelse.
