Side:Krag - Vestlandsviser.djvu/19

stor på det, gir han en fire-fem retter,
og han går efterpå rundt og er vigtig.

Fire-fem retter! Hvad vil du så sige,
når en får ti-tolv og vin ifra dunker,
— hver en tallerken er pureste sølvtøi,
tjenerne bukker sig, bare en blunker?

Men hør nu her: den der mister Potter
havde to sønner, som vist var studenter.
Ved du, hvad de fik af penger til moro,
sånten til snapser og tobbak og jenter?

Tu hundred tousend pound Sterling om året!
Det er så sandt, som jeg står her på gaden.
Tu hundred tousend! Ja det, det var gutter,
som kunde ta sig champani til maden!

Well! Denne Potter, han tror dere kanske
mest var af Løndøns største koIosser?
Langtifra! Næida! Han var ikke fattig,
det var han ikke. Men rig –? Oh, no Sør!l

Men det er det, at når en har reist lidt
rundtenomkring og set lidegranne,