ting derindefra, saa Truls maatte slaa Ild, og han skalv længe paa Haanden, før der gik Varme i Knusken. Og saa fik de tændt en Tyristikke og endelig dristede de sig til at aabne Kjøkkendøren.
Truls lyste længe for sig med Tyristikken og saa sig om i Kjøkkenet. Saa vinkede han pludselig til sin Kvinde, som stod helt ude i Bislagdøren, beredt til at rende paa Skauen igjen.
Nølende kom hun hen til ham og vovede sig til at kigge ind ad Døren; men da fik hun ogsaa se noget saa rart, at hendes arme Forstand stod ganske stille.
For der laa Storkaren selv paa Kjøkkenbænken og sov. Ja, Villum snorkede roligt paa den haarde Fjæl; men inde fra hans eget Kammer hørte de Tatertøsen klynke.
Dette havde ingen før hørt tale om. At en fornem Herre gav sin egen gode Seng til en uhumsk jente med en død Unge, medens han selv lagde sig til paa en ubarmhjertig Slagbænk; — nei sligt noget kunde ikke gaa rigtigt for sig.
— Men Gud inderlig give, de snart var ude af Huset. Begge to.
