vin formeget, er det mig selv, som bærer min Jammer den næste Dag! Eller har jeg nogensinde beklaget mig for Dig eller for noget andet Menneske? Hvorfor kommer I saa og kræver mig til Ansvar? Mit Liv er mit, og jeg gjør med det, som jeg lyster. At det gaar til Helvede med mig, er en helt anden Sag. Det kan ingen forandre — ikke Du, heller ikke jeg. — Hvad der sker, maa ske. Det staar skrevet i Stjernerne.“
— „Bliv mig fra Livet med de forbandede Stjerner!“ brølede Capitainen ude af sig selv af Raseri. „Skulde man have hørt Mage? Staar det ogsaa skrevet i Stjernerne, at Du igaar pryglede en ussel Skrædder halvt fordærve, fordi han kom til at træde Dig paa Din Taa? — Holder Du paa med slig forbandet Snak, langer jeg Dig min ærlige Næve i Skallen!“
Capitainen vendte ham Ryggen og trampede i Gulvet, saa sint var han.
Lidt efter gik Villum hen til ham og slog ham paa Skulderen.
„Ulrich,“ sagde han, „Du maa bære over med mig. Du ved jo, hvem jeg er.“ Han
