— Obersten satte sig til at vente paa at
hun skulde komme ned til Aftens; da fik
man se Sagen nøiere an.
Men hun kom ikke. Tjenestepigen havde forlængst meldt, at Maden stod paa Bordet, og han havde tydelig hørt hende gaa op ad Trappen og melde det samme til Emerentze.
Og alligevel kom hun ikke. —
— Oberst v. Egekrantz grublede nødig Hans Tanker var ganske uøvede i den Slags; de bevægede sig besværligt som uøvede Tropper. Men saa nødig han end vilde, maatte han gruble over dette vanskelige og ubehagelige Spørgsmaal.
Emerentze havde ikke villet reise til Kjøbenhavn, skjønt han selv havde tilbudt hende det. — Hun havde ikke afbrudt Omgangen med Lieutenant v. Westerhuus, skjønt hendes Fader havde udtalt bestemte Ønsker i den Retning. — Hun var iaften kommet hjem fra en Ridetur med samme Lieutenant v. Westerhuus i en échaufferet Tilstand, havde forladt ham i en paafaldende Ilfærdighed og uden at gjøre Reverents, hvorefter hun havde begivet sig op paa sit Værelse.
