„Hvorfor svarer Du ikke? Her kommer jeg og foreslaar Dig noget, som jeg tror vil bringe Dig stor Glæde og Lykke; — og saa gaar Du fra mig lige nedbøiet som før og siger mig intet Ord til Tak. Jeg forstaar Dig virkelig ikke, Emerentze.“
„Ja,“ svarede Emerentze, men hendes Stemme klang ganske fjernt. „Det vilde kanske være det bedste. — Og det var smukt gjort af Dig Papa — aa det var smukt gjort af Dig Papa,“ gjentog hun og nu blev pludselig hendes Stemme ganske nærværende. „Tak fordi Du er saa god,“ sagde hun og sprang bort til ham, tog hans Haand og kyssede den heftigt. „Du maa bære over med mig, Papa. Jeg er saa ganske umulig. Jeg er ond og utaknemlig, Du maa bære over med mig, Papa.“ Hun tog hans Haand, lagde den mod sin Kind, vuggede den frem og tilbage og kyssede den igjen.
„Vred paa Dig, min Pige,“ svarede Obersten muntert. „Hvor kan Du tro, at nogen kan være vred paa saadan en som Dig. Men nu maa jeg nok afsted til mine Regnskaber igjen. Adieux, mon enfant! Tænk nu over Af-
