hvordan hans brede Kjæver klemtes smerteligt sammen og de tykke Bryn sænkedes lavt over de fortvivlede Øine.
Ak, for en Jubel dette var! Dette at føle, at hun var en stor og sterk Mands Herskerinde! At kunne holde hans bankende Hjerte i sin Haand! At kunne gjøre det til et Vidunder af Lykke bare ved et lidet Kjærtegn, — eller til en eneste ulidelig Kval bare ved at lade sit Smil skinne mod en anden.
Ja, hun havde ham ganske i sin Magt, og hun kunde bruge sin Magt, som hun selv fandt for godt; men denne Magtfølelse virkede ingenlunde befriende for hende.
Nei, nei! Dette var isandhed en farlig Leg! For vel kunde hun naarsomhelst bøie hans Sind i Støvet — og hun følte en egen Vellyst ved at gjøre det.
Men for hver Gang hun gjorde det, blev hun selv mere bunden til ham; — for hver Gang følte hun mere og mere usvigeligt, at det Øieblik vilde komme, da hun havde egget ham udover alle Grændser, og da reiste han sig op i sin Mandsvælde og rakte sin sterke Haand ud efter hende. Og idet selv-
