Side:Krag - Digte.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


  Men jomfruskaren med myrtekrans?

Ingen jomfruer, ingen blomster.
  Blegede ben
  og gulhvide knokler
  og stinkende, rådnende . . . .

 Men sneen daler på kirkedige,
 og mulmet drysser om kirketag
  og natten kommer.

 En dag er gåt! Og et stakket år
  har jeg igjen at leve:

Liv, liv med den skjælvende sol
dag, dag med det bølgende lys
 latter og sang i skoge!
Jeg ber dig, jeg trygler dig livsens sol . . . .