Denne siden er korrekturlest
Min Guldfakse styrted. Så, heia og hop!
Jeg haster, må frem, — over klint, over klop,
om sneen skal fyge forbi din man,
og stormen skal stå mod din bringe.
Den skinnende sne og den ravnsorte hest,
bringen, som bryder den brusende blæst,
hei, — slig var det deiligt at fare!
Heia, min sidste, min stolte hest!
Heia, Snehvide!
Se slottet det sorte på klippen så rød, —
afsted, så det gnistrer! Til liv eller død!
Hvis ei til bryllup og søde kys,
så død i bølgen den sorte!
Jeg stanser og svinger min fløielsbaret:
Her bor prinsessen i svanedun klædt
med valmueblomster i håret.
Heia, min hest ved det sorte hav,
heia, Snehvide!
