Denne siden er godkjent
Zerlina, min terne, din hud er så blød,
din mund er så frisk.
Men — hvi bæver din mund, Zerlina?
„Ak, herre, det lider mod høstens tid
og Persiens roser, de falder.
Og duggen græder på nellikens mund,
og løvet visner, o herre.“
Zerlina, min terne, hav tak for din dans
og dit ord. — Lad mig ene.
Det visner. Det visner,
det visner, det visner,
verden, den visner, og roser og kvinder,
mit legem og alle de skjælvende nerver
visner!
