Denne siden er godkjent
Lys rundt væggene, sørgmodigt støv over alle bysterne.
Studenterne strømmed ind i samfunds-salen. De stimled, de larmed; samled sig strængt efter parti paa hver side av talerstolen om hver sit bord — hver kendte sin plads. Men de med avskygninger skaffed sig borde længer ude. Og ytterst ude bænked de gamle livsvarige medlemmer sig, som var hentet frem av departementernes støv for at stemme mod kvindesags-resolutionen.
Det pusted koldt fra alle disse ansigter, de sad og stirred paa Herman Ek og kræved hans inderste mening — derfor var han altid en av de første i samfunds-salen lørdags-aftenen, naar han ikke kom ifølge med Sigvart Stenshoug, han maatte ha sat sig godt til ro, før
