Side:Kinck - Sus.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
207

sindet og sindets tanke? Hvor var meningen under elgsporets raadløse lune?

Naar en norsk mo suste? …


Kulden hadde været haard, og smaafolk og spurv hadde frosset; dag efter dag drev sagte sno udover Kristiania-fjorden med brunmæt røg fra fabrikernes piber og med jernbane-tomters og skibskaiers hvide damp. Uge efter uge gled det den vei; — og indi det tætte træge lag hang rødbeisede ræer og stunded efter klar sol.

Men en dag viste termometret varmegrader allerede om morgenen. Februar-ugernes kulde tøt hvidrimet ud av hver stenbygning. Det lyste op længst tilfjords, sky løste sig paa sky og fløi indover himlen, søndenvinden flækked op isen i hvide kanter indmod land, suste indover kram sne, fyldte gaderne med sjøtræk; sne-ras fra tage drønned om blanke flosser, heste sprang ud, stænger stængte fortog, jernskofler klirred, konstabler stevned gaardeiere for at faa orden i uføret. — Røgen steg vilter og trodsig tilveirs fra fabrikpiberne, hev sig ubændig til alle kanter,