Side:Kinck - Sus.djvu/155

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
157

dom — det var netop de saare hensyn som hæltes; det var kulturblodets trygge strøm, som pibled frem, og morens iltre viljer, som hadde hat tidsproblemernes stof under sig, smøg stille væk og gemte sig.

Det var slægtskabet med hende, det var hun, som hadde fundet denne ny sammenhæng med faren og det gamle, hendes sinds trygge tro, hendes tankers blege uskyld — de var som hvide stedmorsblomster i vugg. — —

Der var fred allesteds som i stille høstkvælder under gamle alléer.