Jaja san … Og saa gik de igen, satte klampende udover den knirkende trap.
Men præsten fik grebet den sidste, trak ham tilbage: — Det blir altsaa 9 kroner lasset! Her er 50. Skal altsaa ha igen 41 av dig.
Bonden lod sig nøde længe. Men han fandt tilsidst frem vekslepenge; han var raus, talte dem op ligesom i blinde for at syne sin uverdslighed og pengeforagt: — 41, sa du? sa han.
Men det var med vilje blit fem tiere og der laa én krone ovenpaa dem. Og præsten tog imod i blinde og gemte pengene i tegnebogen uden at tælle.
— Du lyt’ telja etter! sa det.
— Aa det trænges visst ikke.
Manden blev ængstelig: — Jau, du lyt’!
— Jeg tror dere! tror dere! — Godnat, godnat!
Anna sa lystig, da han var ude, men med en stemme som var lidt tilspidset over denne vending: — Det er da nogen raringer, dette her! … Sandelig er det ikke underligt at dumpe op i landsbøida saadan direkte fra hovedstaden!
Præsten snakked til konen, som redde op sængerne: — Ja tak, nu greier nok vi resten! — Og han gæsped gennemtræt for at gi det eftertryk. Men hun vilde gøre sin pligt grundig og
