„Godaften Steffensen! — Godaften Grete! — det er en hel Stund,
siden vi saaes;“ saaledes begyndte han med halv Stemme, somom
han var lidt træt.
„Ja; jeg kan tænke, Bestyreren har havt travlt,“ knurrede Steffensen.
Grete sagde ingenting, men lyttede i glad Forventning.
„Travlt har jeg havt — ja; baade med mine egne Ting og med andres.“
Steffensen, som i Begyndelsen havde siddet tvær og trodsig, blev nu urolig. Disse Ventedage havde trykket ham ned; det var heller ikke Spøg: en gammel Mand med en blind Datter og uden Arbeide. Vel var det sandt, som der blev sagt, at han havde nogle Penge i Sparebanken; men det havde han altid tænkt at efterlade Grete. Skulde han nu begynde at tære paa de Skillinger, saa blev der ikke anden Udsigt for hende end Fattigkassen, naar han gik bort. Han prøvede endnu at byde Spidsen; men i Virkeligheden sad han skjælvende og ventede sin Dom.
„Naa!“ — sagde han saa barskt, han kunde; „skal jeg saa være Maskinmester eller ikke?“
„Nei — De skal ikke være Maskinmester,“ svarede Abraham rolig.
Han kjendte, hvor Grete, som sad ved Siden, fór sammen; men Steffensen sprang op og begyndte at bande og tordne, som han pleiede.
Abraham forblev ganske rolig og gottede sig over, hvorledes Scenen udviklede sig, ganske som han havde tænkt. Nu syntes det ham paatide at anbringe det afgjørende:
„Kan Steffensen ikke huske, at jeg lovede at tage mig af Sagen?“
„Jo han kan; og han var dum nok — gamle Steffensen — til at tro det.“
„Aa det var ikke saa dumt endda,“ svarede Abraham og lo; „— og da jeg nu først havde taget mig paa at hjælpe, saa tænkte jeg, det var bedst at gjøre det grundigt. Det er temmelig haardt Arbeide med de Maskiner, og farligt for Helbreden om Vinteren ligefra Varmen og ud i de aabne Skur — ikke sandt?“
„Det er et Svinearbeide; men det er dog et Levebrød.“
„Ja — Levebrød! der er mangeslags Levebrød; men, naar man blir gammel, gjælder det at finde et, som passer for Kræfterne og ikke tager Livet af en før Tiden.“
Steffensen blev igjen uvis; gik et Par Skridt frem og satte sine to stive Øine lige paa Abraham.
„Jeg vilde derfor tilbyde Dem Posten som Bestyrer af Arbeidersamlagets Krambod.“
