„Aa — det er ikke saa farligt; kom sæt dig.“
„Du har det ikke godt — Grete!“
„Jovist — hører du; hold nu op.“
„Aa — jeg vilde ønske —“
„Hvad vilde du ønske?“
„Skulde jeg fortælle dig alt, hvad jeg ønsker - Grete! saa blev det en lang Historie.“
„Ønsk og fortæl og lad det blive rigtig langt.“
„Først ønsker jeg mig en Haand saa let og sikker som Fars var i hans bedste Tid; saa ønsker jeg mig Held og Mod og saa Held fremfor alt —“
„Hvad saa?“
„Ja — det kan jeg ikke fortælle.“
„Nei nu maa jeg le! — det var de dummeste Ønsker, jeg har hørt; men mer! flere dumme Ønsker!“
„Saa vilde jeg ønske, at jeg var paa et Dampskib.“
„Aa ja! — hvem skulde være med dig?“
„Der skulde være mange — svært mange; alle Arbeiderne paa Fortuna.“
„Hvem fler?“
„Du skulde være der.“
„Hvem fler?“
„Din Far.“
„Hvem fler?“
„Min Far.“
„Hvem fler?“
„Vil du have endnu flere — Grete?“
„Vil du ikke have flere — Abraham?“
„Jeg ved ikke.“
„Nu siger du ikke sandt.“
„Nuvel! — en til da!“
„Bare en?“
„Bare en.“
„En ganske liden en?“
„Javist! — og saa skulde vi —“
„Ikke flere nu — vel?“
„Nei Kjære! — nu er vi s’gu nok ombord: det er ikke saa forfærdeligt stort Skib; men saa skulde vi reise langt bort —“
„men saa faldt alle de andre i Vandet undtagen vi to — nei: vi tre — ikke sandt? Abraham!“
„Ja naar du kan det bedre end jeg, saa er det bedst, du ønsker.“
