Du maa være stærk — Abraham! — og bede Vorherre styrke dig; for vi har inat beggeto lidt et stort Tab. Din Moder blev pludselig syg —“
„Er Moder død?“ — raabte Abraham fortvivlet og greb fat i Faderen.
„Rolig — Gutten min! — du ser, jeg er rolig; du maa ogsaa bære det som en Mand, saa ung som du er. Ak — ja! Vorherre har paalagt os begge en tung Prøvelse; din Moder blev inat pludselig syg, — det var et Slagtilfælde, som ingen menneskelig Magt kunde afbøde, og nu — nu har hun det godt, og vi to ere alene.“
Abraham var endnu ikke rigtig klar i Hovedet; han greb ivrigt efter sine Klær i en ubestemt Trang til at komme op og ind til Moderen.
„Nei, nei — Abraham! — lig du stille! det er endnu saa tidligt paa Dagen, og du faar Tid nok til at sørge — din Stakkel!“
„Men Far — Far! — er det ganske vist!“ Abraham brød ud i en heftig Hulken og kastede sig ned i Puderne.
Længe sad Faderen ved Sengen og klappede ham paa Hovedet. Men da Graaden efterhaanden stilnede, reiste han sig:
„Nu kan du ligge, til det bliver lyst — Abraham! — eller saa længe du vil; du skal ikke gaa paa Skolen i disse Dage; jeg skal snart komme ind til dig igjen.“
Det var saa underligt, saa umuligt at faa det rigtig ind i Hovedet, at Moderen var død, uigjenkaldelig død og borte, — „død“ — gjentog han halvhøit for sig selv.
Han sad overende i Sengen og stirrede mod det røde Punkt i Ovnsdøren, indtil Graaden igjen kom over ham, og han lagde sig ned og hulkede; han skulde ikke paa Skolen, det var endda godt; han græd, til han sovnede og sov længe.
Hvergang han holdt paa at vaagne, stod det for ham, at noget uhyre tungt ventede paa ham; men han skulde ikke paa Skolen, og saa skjød han det fra sig.
Saaledes kom han ikke til at staa op før klokken elleve. Der var sat Frokost ind til ham, mens han sov; men han kunde ikke spise; han var ligesom halvt bedøvet.
Abraham gik tilslut ud af sit Værelse og vilde gaa over den smale Gang til Forældrenes; men Døren var laaset, saa han maatte gaa Kjøkkenveien.
Der blev han først overrasket ved at finde den Kogekone, de pleiede at have i Selskaber, ifærd med at skrabe Kjød, og paa Komfuren stod en stor Gryde og kogte Kjødsuppe.
Abraham gik gjennem Dagligstuen, for at komme til Soveværelset.
