i Landsbygden og nu her, efterat hans Far var flyttet til Byen som Stenmand ved Fabriken.
Intetsteds kunde han komme an. En ukonfirmeret Gut stod overalt tilbage; ikke som Regningsbud, ikke i Kontor, Krambod eller Søhus brød man sig om en saa dum eller vanartig Gut, at han ikke var konfirmeret med atten Aar. Hans store Krop kom ham lidet tilgode; han var endnu for blød i Benene til Faderens Haandtering, og — desuden hvad Løn gad nogen byde en ukonfirmeret Gut? ikke engang tilsøs vilde Rhederierne tage ham, før han var konfirmeret.
Osmund Asbjørnsen Sauamyren agtede sig ikke langt frem, stilede hellerikke høit op i Samfundet; og det kunde synes, somom der maatte staa mange Veie aabne for hans meget beskedne Fordringer.
Alligevel fandt han alle Veie omhyggeligt stængte; for ham førte ingen anden Vei ud i Livet end den, som gik forbi Præsten; og hver Gang tog Osmund taalmodig fat med en ny Præst, for at blive bespottet en Stund og tilslut kasseret.
Nu saa han endelig en Udgang paa sin Møie! han blev siddende en lang Stund og tænkte paa, hvad Mor vilde sige, naar han kom hjem, og før han vidste et Ord deraf, begyndte han at græde.
Der blev almindelig Munterhed, da det mærkedes, at Goliath flæbede; Abraham lo ogsaa, da Provsten smilte.
Han var idetheletaget meget glad ved at staa sig godt med Provsten Sparre; og han gruede nu bare for den Morgen, da hans Moder vilde komme ind til ham og tvinge ham til et oprigtigt Skriftemaal. Saa mange Gange forestillede han sig denne Scene, at han ligesom saa hende komme ind ad Døren, og hvad skulde han svare hende.
Selve Konfirmationsforberedelsen kunde jo ikke paa nogen Maade stemme ham alvorligt — endsige gribe ham dybere; og han vidste, at kun Alvor turde han byde sin Moder; det mindste Forsøg paa Fusk vilde hun strax opdage.
Imidlertid gik Høsten og det var jo langt frem til Paaske.
Abraham fandt efterhaanden, at Broch var en god Kammerat; de fik mest Omgang med det øverste Parti i Klassen — Mesterlektianerne, som skulde op til Artium næste Aar; de røg Tobak og spillede Kort, og om Aftenen spaserede de med Smaapigerne.
Der var noget ved Abraham, som holdt ham oppe og gav ham Position selv blandt ældre Kammerater.
Den tilbagetrængte Lyst til Opposition, som laa i ham, fik en anden Udvei gjennem Spot og Latterliggjørelse. Han kunde sige Vittigheder baade om alvorlige og religiøse Ting; og saa fredelig
