Marius gav et lidet Skrig; men han turde jo ikke spørge for sin Ed.
Atter efter en Stilhed kom det mat og tonløst fra Abraham: „Med Telegrafist Eriksen.“
„Med ham!“ raabte Marius, „han har været to Gange oppe til artium, men strøg begge Gange med Glans!“
„Er det sandt? — Marius!“
„Saa sandt, du ser mig! Mor har selv fortalt det; hun kjender ham.“
Abraham smilte haanligt.
„Jeg vil ikke dræbe ham, — Marius!“
„Tænkte du paa det?“
„Min første Tanke var Blod — han eller jeg. Men nu vil jeg hævne mig paa en anden Maade.“
Han strøg Haaret op, tog Bøgerne ud af Hylden og kastede dem paa Bordet: „Vi begynde med Mathematiken: ikke et Ord mere om det andet!“
De læste nu Mathematik sammen paa den Maade, at Abraham, som forstod Beviserne, gjennemgik dem og forklarede,og hvergang han spurgte: Forstaar du? — svarede Marius: ja; hvilket var Løgn; han havde aldrig forstaaet et Ord Mathematik og allermindst idag.
Da de var færdige med alle Lexerne for imorgen, slog han den sidste Bog i og sagde: „Saaledes vil jeg hævne mig!“
Marius stirrede paa ham og paa Bogen.
„Ved at arbeide — forstaar du! og naar jeg saa kommer hjem fra Universitetet med laud — eller kanske præ ceteris, og møder hende med hendes elendige Telegrafist, da vil jeg se paa hende, saaledes som du ved, jeg kan se; — og det skal være min Hævn!“
Abraham rynkede sine Øienbryn helt sammen og stirrede paa Marius; og han følte, at dette vilde være den frygteligste Hævn.
„Der kommer Mor,“ sagde Abraham; han hørte Døren gaa til Forældrenes Værelse, som var skilt fra hans ved en smal Gang, der førte til Kjøkkenet.
Fru Løvdahl traadte ind med en Tallerken Æbler og Nødder.
„Godaften — lille Marius! hvordan lever din Mor?“
„Tak godt!“ svarede han og reiste sig lidt genert.
„Værsaagod Gutter! spis! — jeg tænkte, I kunde behøve en Forfriskning efter al den tørre Lærdom, I propper i Jer Arminger!“
Hun talte et hurtigt, klingende Bergensmaal og smilte, mens hun prøvede at glatte Abrahams Haar, som endnu mindede om den fortvivlede Elsker.
Fru Løvdahl var meget smuk og saa ungdommelig, at det var en stadig Moro for hende at præsentere Fremmede sin lange Søn paa
