baade Munke og Nonner, hvilke skulde bo under samme Tag og dog naturligviis i den strengeste Afsondring. Nonnernes Antal skulde være 60 (sorores), dertil kom 13 Prest-Munke (d. e. Munke med prestelig Vielse, fratres presbyteri), 4 Diacon-Munke (fratres diaconi) og 8 Lægbrødre (fratres laici). De 13 Prester skulde være et Billede paa de 13 Apostle (Paulus medregnet), og de 4 Diaconer paa de 4 Hovedkirkefædre: Ambrosius, Augustinus, Hieronyums og Gregorius. Disse sidste i Forening med de otte Lægbrødre og de 60 Nonner ud- gjorde 72, og skulde være et Billede paa Jesu 72 Disciple. Det hele Personale skulde være afhængigt af en Abbedisse, den hellige Moders Billede. Nonnerne skulde altsaa være Klosterets egentlige Kjerne, Munkene skulde være der for hines aandelige Pleie, for at besørge Gudstjenesten, samt for at passe Klosterets ydre Anliggender-. Blandt Prest-Munkene valgte det hele Convent en Confessor generalis, en Skriftefader, som tillige var Abbedissens Raadgiver og Sekretær. Nonnerne deeltes i 2 Klasser, af hvilke den ene (sorores ad infra) havde fortrinsviis at sysle med Andagtsøvelser og Læsning, den anden (sorores ab extra) havde tillige at arbeide for Klosteret. I den sidste kunde høitstaaende Kvinder, der havde gjort sig fortjente af Ordenen, optages uden derfor at blive klosterbundne eller underkastede Klosterreglen. Ligeledes kunde Ordenen under lignende Omstændigheder optage i sit Broderskab og i Nydelsen af sine Fortjenester enkelte udenfor Klosteret staaende Lægmænd, hvilke da kaldtes: fratres ab extra. Ordensdragten skulde være graa, lignende Minoriternes; men de forskjellige Klasser af Medlemmer skulde derhos udmærkes ved et eget Ordenstegn. For Søstrene var dette et Slags Hovedbind eller Krone, som skulde betegne dem som Christi Brude. Klausuren eller Indestængelsen fra den øvrige Verden skulde være meget streng, og ingen Gjester eller Fremmede maatte bevertes i Klosteret uden undtagelsesviis og ifølge høiere Tilladelse. Selv i Kirken skulde Søstre og Brødre have fuldkommen afsondrede Pladse. Derimod vare Reglerne for Faste og Levemaade ikke overdrevet strenge. Biskoppen i det Biskopsdømme, hvor Klosteret var beliggende, skulde have Overopsynet med det og regelmæssigen visitere det, dog uden at betræde Søstrenes Boliger.
Dette er Grundtrækkene af den hellige Birgittas Klosterregel, hvilken hun ganske vist havde udkastet før sin Afreise fra Sverige i 1346, ligesom ogsaa allerede da Kongsgaarden Vadstena i Linkjøpings Biskopsdømme i Øster-Gøtland maa have været udseet og indrømmet til Oprettelsen af det første Kloster. Forberedende Skridt til de fornødne Klosterbygninger maa derhos tidlig være gjorte, og en Deel Søstre og Brødre synes at have samlet sig ved Indretningen en god Stund førend Regelen endnu ved pavelig Stadfæstelse fik sin Gyldig-
