H. laga-lang 83 D’er ikkje fullt Lag, utan der er ein Slimegjest. ogiac- D’er ikkje godt Lag o. f. v. (Tel.). laga. D’er seint aa laga det, som alle skal lika. “ Der seint lært aa laga seg i Verdi. Det lagar seg ymist i Lengdi. D’er inkje so vel lagat, det ei skal vera lastat. Lagnad. Det kann ingen sin Lagnad fly. (Vald.). Ein fær hava sin Lagnad, anten det so er Sorg elder Fagnad. Det er ingen Lagnad, som ein lagar sjølv- Laml-. Eitt Lamb er liten Buskap. Eitt Lamb giv liti Ull paa Rokken. Land. Næst ved Land er verst aa sigla. Han fær fylgja Land, som lek Baat heve. D2er inkje Land, som giv Mat utan Møda. Kvart Land heve sine Lunnende. (o: Fordele). Kvart Land heve sine Leidende. co— ut-mpet). Kvart Land heve sine Seder. Feitt Land si-der late Folk. (Tyd5k). Di mindre Land, di lettare aa styra. Det fær ingen styra Landet aaleine- Lands Viis er Lands Priis. (El. Lands Æra). lang. Lang og mjo er sjeldan god. (Leem“sOytcguel5et). If. döHydste: Lang und schmal hat kein Gefall; kurz und dick hat kein Ges Lang og smal verd alltid Kar; stutt aa diger verd aldri Vildet. (Okn Smaadrenge). TtOudh. (Hansens Bhgdesortælling, S. 66). Vild e r (forvildre), o: bedre, gjævere. D’er mangein lang og lat, og mangein liten og kvat- (Berg. Vald. o. fl.). D’er ingen so lang, han ei maa tøygja seg, og ingen so laag, han ei maa bøhgja seg. (Berg). (OsfaaiandenForm: Kor høg ein er, so lyt ein toygja seg o. s. v. (s. høg). D’er ingen so høg, han maa seg tøygja; ingen so laag, han maa seg bøhgja. (Mandal). Den lange fær luta, der„den stntte stend bein. Lange-tidi lækjer mange Saar. “ 6O -:,f — 3—.
