Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/27

Bjørn og Bjørnemann heve ikkje same Meining. (DeFine 229. Ogsaa i Leem’s Qvtegnelsers).
Bjørnen er ikkje god aa binda. (DeFine 234).
Bjørnen heve tie Manns Vit og tolv Manns Styrke.
Naar Bjørnen kjem, so gløyma vel Stutarne aa stangast.
Ein slær ikkje Bjørnen, fyrr han er daud. — El. Faa fyrst Bjørnen, og flaa so Hudi. — Ein skal ikkje selja Hudi av Bjørnen, fyrr han er fangad.
blaasa. D’er faasengt aa blaasa mot Vinden.
D’er betre aa blaasa paa en brenna seg.
Ein fær ikkje blaasa, so Belgen rivnar.
blind. Han er blind, som er boklaus. (Tel. med den Mening at hvad man ikke har opskrevet, vil man let have glemt; saasom i Regn- skabssager).
Naar blind leider blind, so falla dei i Grefti baade.
D’er vandt fyre den blinde aa doma um Literne.
Han er blindaste, som ikkje vil sjaa. (Wilse).
blistra. ’D’er ute med Blistringi, naar Leparne er av.
Egentlig: „Dæ æ taa-gjort mæ Plistringen, daa Børridn era burte“. Hall. (Søgner 85).
bljug. Alt for bljug kjem ingenstad fram. — Alt for blaud kjem atter snaud. Jf. Tydsk— Biddes Herz freit nimmer um ein schön Weib.
Det er sume for bljuge, og sume for drjuge.
Blod. Vondt Blod gjerer Klaade.
Blodet er aldri so tunnt, det ei er tjukkare en Vatn.
Blom. Ein Blom gjerer ingen Krans.
Det veks ikkje Blomar paa alle Kvister.
Naar Blomen er vænaste, vil han visna.
blygjast. Han blygjest ikkje, som apast vil.
Der som er ingi Blygd, er liti Dygd.
Blygsla er Ungdoms Pryda. (El. Barne-Pryda).
Blygsla er Fatigmanns Skade. (Jf. Tydsk: Scham ist des Armen Unglüd).
Bløyta. Ei Bløyta gjerer litet; ei Røyta er verre. (ɔ: „En kort Gjennemblødning stader lidet; en lang fkader meget.)
Det kjem ei Bløyta etter Blaastren.