Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/57

Flygt, hvis du kan, endnu i denne time!
Ad alle veje kommer fiendens hær;
din lejr omringes, Catilina!

CATILINA.
                           Fat dig;
du taler vildt. Har rejsen rystet dig--?

CURIUS.
O, nej; men frels dig mens det end er tid!
Du er forrådt--
(kaster sig ned for ham.)

CATILINA
(farer tilbage).
             Forrådt! Hvad siger du?

CURIUS.
Forrådt bag venskabs maske!

CATILINA.
                          Nu du fejler;
de vilde venner er mig tro som du.

CURIUS.
O, ve dig da for dine venners troskab!

CATILINA.
Kom til dig selv! Det er din kærlighed,
din omhu for min sikkerhed, som lader
dig skimte farer, hvor der ingen er.

CURIUS.
O, véd du vel at disse ord mig myrder?
Men flygt! Så bønligt jeg besværger dig--!

CATILINA.
Fat dig og tal med overlæg. Hvi skulde
jeg flygte? Fienden véd ej, hvor jeg står.

CURIUS.
Han véd,--han kender alle dine anslag!

CATILINA.
Ah, raser du? Han véd--? Det er umuligt.

CURIUS.
O, var det så! Men nyt den knappe stund;
end kan måske ved flugt du livet frelse!

CATILINA.
Forrådt? Nej;--tifold nej; det er umuligt!

CURIUS
(griber sin dolk og rækker den imod ham).
Der, Catilina! Stød den i mit bryst;--
igennem hjertet! Jeg forrådte dig!

CATILINA.
Du? Hvilket vanvid!

CURIUS.
                  Ja, det var i vanvid!
Spørg ej om grunden; knapt jeg véd den selv;
men jeg har røbet alle dine anslag.

CATILINA
(smerteligt).
Nu dræbte du min trygge tro på venskab.

CURIUS.
Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej
med skånsel længer--!

CATILINA
(mildt).
                    Lev, min Curius!
Stå op! Du fejled;--jeg tilgiver dig.

CURIUS
(overvældet).
O, Catilina, se mig sønderknust--!
Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster.
Snart bryder Romer-hæren ind i lejren;
den er på vejen; den er allevegne.

CATILINA.
Og vennerne i staden--?